Dykke med soeloever og havskildpadder!

Den 27-11 saa jeg paa dyrelivet i havet paa Galapagos, og fik for foerste gang benyttet mit PADI scuba open water dykkercertifikat.
Mig, Sofie, Johanna, Tine, Mathilde, Kira og Juana var oppe foer skildpadderne fik sko paa, for at vaere klar til at springe paa en baad klokken 05:30.
Ombord paa baaden fik vi saa lidt morgenmad, og satte kursen mod den lille oe, Isla Santa Fe. Sejlturen tog ca en time.
Da vi var fremme fandt vores divemaster og hans hjaelpere vores scuba udstyr frem. Vi hoppede i vores vaaddragter, fik udstyret paa, og faldt bagover i vandet.
Under havoverfladen ventede der sig en hel verden af flotte og maerkvaerdige fisk i massevis. At komme ned til bunden forloeb forholdsvis problemfrit for os alle. Vi saa rigtig mange spaendende dyr, og hilste ogsaa paa et par legesyge soeloever, og saa et par havskildpadder. Efter to fantastiske dyk, paa 35-45 minutter hver, blev vi sejlet tilbage.

Under vandet tog vores to guider billeder. Det foerste billede herunder, tror jeg er af mig:

Se flere billeder fra dykket her:

Dykning, Santa Fe

Vi var nogle der ikke havde faaet helt nok undervandsliv, saa vi to paa stranden for at snorkle. Her saa jeg for foerste gang en rigtig levende haj i naturen! Mig og Mathias var svoemmet ca 100 meter ud fra stranden, men der var kun ca 4-5 meter dybt. Hajen var en lille en paa ca 1,5 meter.


Om mandagen den 28-11 skulle vi igen i gang med det frivillige arbejde. Paa skolen er vi blevet sat til at bygge en 4 meter hoej ydermur til skolen. I dag fik vi stoebt noget fundament, men det var jeg ikke med til. Skolen havde opdaget at jeg kan lidt med computere, saa jeg blev sat til at formatere og installere Ubuntu 10.04 paa alle skolens 19 computere.

Lonesome George

Nu har vi vaeret paa Galapagos i byen Puerto Ayora i naesten to uger, og der er sket massere af spaendende ting! Ogsaa vores frivillige arbejde er vi kommet godt i gang med.

Loerdag, den 12. november var vi nogle der tog ud til Charles Darwin Research Station. Stedet laa lige i udkanten af byen, saa vi kunne nemt gaa der ud. Paa vej der ud saa vi mange smaa firben og vi saa for foerste gang de store liguaner.

I parken havde de omraader delt ind til skildpadder i forskellige stoerelser. Vi startede med at kigge lidt paa de smaa, og gik saa videre til de stoerre. De stoerste skildpadder var enormt store!

I parken saa vi ogsaa skildpadden Lonesome George, som er den sidste af den slags der stadig er i live. Der findes ikke andre skilpader af samme type, saa artens overlevelseschancer er ikke-eksisterende. Skildpadden er paa en maade blevet et symbol for at beskytte truede dyrearter.

Om soendagen var vi en gruppe der gik ud til en standen Tortuga Bay, der laa 40 minutters gang fra byen. Der var lavet en fin lille sti hele vejen.

Paa den brede hvide sand-strand slaebte der sig nogle store liguaner langsomt af sted, og paa nogle sten sad der pelikaner. Boelgerne var lidt store, saa der var nogle i vandet der surfede. Vi gik lidt videre, og fandt en fin strand, og noget helt stille vand. Her blev vi saa og noed livet det meste af dagen.

Den naeste uge fortsatte vi det frivillige arbejde. I min gruppe blev vi mandag og tirsdag sat til at plante traeer, bl.a. nogen af de planter vi havde vandet og ordnet foerste dag paa arbejdet.
Planterne vi satte i jorden, var planter der stammer fra Galapagos. Marken vi arbejdede paa, var blevet ryddet for planter der ikke stammede fra galapagos.
Vi fandt ud af, at de ikke goer ret meget ud af at systematisere og effektivisere arbejdet, saa det gik ikke helt saa hurtigt som det maaske kunne. Vi forsoegte dog at lave lidt system alligevel.
Paa marken saa vi nogle faa skildpadder, og tog nogle billeder af dem.

Det viste sig, at vi kun skulle arbejde der i 3 dage, for den 4. dag paa arbejde, blev vi koert til et nyt sted. Det var et omraade hvor planter der var blevet taget med til Galapagos havde spredt sig, saa den overordnede opgave var, at faa stedet til at se ud, som det gjorde foer mennesker havde roert det. Dette skulle goeres ved at fjerne alle de planter der ikke stammede fra Galapagos, og derefter plante planter fra Galapagos.

I omraadet var der enormt mange kaempe skildpadder - vi kunne nemt taelle 50! De foerste par dage det nye sted, var vi nogle der havde maske og handsker paa, der gik rundt og malede traer der ikke hoerte til her med noget gift. Mens vi gjorde det, gik den anden halvdel af holdet rundt og samlede grene og doede brombaerbuske.
Den 3. dag det nye sted, skulle der ikke laengere males, saa siden har vi bare samlet graene i bunker. Det har vaeret verdens fedeste arbejdsplads, fordi vi har gaaet rundt mellem kaempe skildpadder!

En af dagene paa arbejdet, var vi saa heldige at see en skildpadde parring, selvom jeg nu vil kalde det en skildpadde voldtaegt. Mig, Sara og Mohammed gaar og arbejder, da vi ser en knap saa stor hun-skildpadde komme "loebende" (det har nok vaeret top-hastighed) med en kaempe stor han-skildpadde lige i haelende. Sara peger paa dem, og siger "Se, de leger!", men lidt efter indhenter den store skildpadde hunnen, og kaster sig brutalt op paa hunnen (overdrivelse muligvis brugt), der saa maa opgive flugten. Her er han saa i gang i omkring en halv time, men ind i mellem holder han nogle 2-5 minutters lange pauser, som om han lige havde glemt hvad han havde gang i.

I weekenden (19-20 nov.) tog ca halvdelen af holdet til en anden oe paa galapagos, for at tage Padi Advanced dykkercertifikat. De havde en super fed oplevelse, og saa baade spaendende fisk, hav skildpadder og hajer.

Se flere billeder fra Galapagos i albummet paa google picasa.

Kommet til Galapagos!

Vi havde en enkelt aften og overnatning i Quito. Vi brugte dagen paa at handle lidt ind til mad, som vi selv skulle lave, paa Galapagosoerne. Om aftenen var vi inviteret til en lille BBQ, hvor vi ogsaa fik et par drinks, og om aftenen tog vi saa i byen. Jeg maatte desvaerre blive hjemme, da jeg havde en voldsom hovedpine.
Morgenen efter, havde jeg det meget bedre, og vi tog med bussen til lufthavnen. Flyet var et par timer forsinket, saa den anden gruppe (gruppe B) der skulle have floejet efter os, kom afsted foer os.

Men vi kom endelig ombord, mellemlandede kort i Guayaquil, og ankom derefter til Galapagos!
Oen vi var landet paa, havde ikke rigtigt andet end lufthavnen, saa vi skulle foerst med bus, og derefter ombord paa en lille baad der kunne sejle os de 200 meter til oeen lige ved siden af.

Vi blev koert med bus til en lille by, hvor vi bor hos nogle forskellige familier, selvom vi naesten har vores egen lille lejlighed. Jeg bor med Mohammed, og lige ved siden af bor Mathias og Christian sammen. Vi har eget wc, koekken og bad. Om aftenen saa vi en film.

Efter en god lang nattesoevn (en tidszone hoejere end Ecuador) skulle vi i gang med det frivillige arbejde! Vi blev hentet klokken 8:00 og koert til nogle drivhuse hvor vi skulle hjaelpe med at vande, passe og stabilisere nogle planter, der senere skal plantes ud i naturen, for at genoprette nogle omraader.

Da vi havde hjulpet der i et stykket tid, fik vi oeje paa nogle en stor skilpade i narheden. Vi brugte det sidste stykke tid paa at finde flere, og observere dem.

Fra programmet:

"09th of NOVEMBER 2011:
Today you’ll return to Quito where you will stay in Home hostel. Get used to the height again, write mails to friends and family or buy some souvenirs for those back home! At 16.00 o’clock you will have an evaluation meeting at Ecole. Tonight there is a goodbye party. With your group you decide what to do!"

"10th of NOVEMBER 2011:
When you chose to do a volunteer project you will start today, the transfers to the airport will be arranged by us. The people who are flying back home will be brought to the airport as well.
For the people who do volunteer work (on the Galápagos or on the mainland), we have arranged one night in Home hostel the day the volunteer work finishes.. We have arranged a pick-up from Home hostel to the airport for your flight back home.
Please remind that at the airport of Quito you need to pay a departure tax of $40,80 (only cash) after checking-in if you bought your ticket before the 12th of February 2011."

Fugletur, tubing, "animal rescue center", vandfald og chokoladefabrik

Mig, Mathias og Simon fik sparket os selv tidligt op om morgenen, saa vi var klar klokken 6:00 til at komme paa guidet fugletur.
Vi blev hentet, og koert med vores guide lidt op af et bjerg. Vi blev sat af, og maatte kunne nu gaa og hoere alle fuglelydende. Guiden var super hurtig til at spotte fuglene, og han fortalte en masse om dem, mens vi delte de to kikkerter.
Nogle gange "snoed" vores guide ogsaa lidt, ved at koble en hoejttaler til hans iPhone, og bruge den til at afspille nogle fuglelyde, saa vi tiltrak nogle bestemte fugle.

Efter vores lille fugletur, moedtes vi med resten af gruppen der var ved at goere klar til aktiviteten kaldet "tubing". Tubing er lidt mildere end riverrafing, men det forgaar saa ogsaa i nogle oppustede daek, der er spaendt sammen. Man sidder saa 4-5 personer i saadan en baad.
Det var ret fedt at tube! Ogsaa selvom vandet var lidt koldt, og at man ikke havde nogen padel til at styre med. Det var bare at holde fast, og nyde turen.

Vores fugle/froe/plante-guide var stadig med os, og han spurgte om der var nogle der ville med i et "animal rescue center" i naerheden. Selvfoelgelig var der det! I centeret - der naesten var en Zoo - havde mange forskellige dyr, og lige saa mange soergelige historier om hvordan dyrne var blevet brugt og solgt som kaeledyr, for til sidst at ende her. De havde bl.a. en tidligere cirkusabe, der havde boet i et lille bur hele sit liv..
Vi blev lukket ind i det store bur med smaa skilpader, fugle, en abe og massere af andre dyr. Aben var meget nysgerrig, og vi fik taget en masse gode billeder.

Efter frokost tog vi ud til et lille vandfald. Vandet var ret dybt i floden, saa det var muligt at hoppe i vandet fra 12 meter hoejde, og man kunne ogsaa proeve en vandrutshebane som stoppede brat ca 3 meter over vandet!

Det sidste der var paa programmet for den dag, var et besoeg til en lille chokolade-fabrik! Kakao-boennerne de brugte blev importeret fra Puerto Quito, da det var nogle af de bedste i landet. Kakao-boennerne lavede de saa til chokolade paa en lidt mere professionel maade, end den maade vi havde proevet med gryde og haandsving.
Vi fik en rigtig fin runvisning, og til sidst kunne vi selv proeve at blande noget 100% sukker op med sukker, sirup og andet godt.
Jeg koebte en plade chokolade som jeg tankte kunne vare en souvenir, men jeg kom til at spise den et par dage efter.

Canopy (svaevebaner) og sommerfuglepark

I dag (07-11) har vaeret en indtil videre super fed dag. Om morgenen blev vi hentet af taxier og koert lidt op af et bjerg, til et sted vi kunne lave aktiviteten kaldet canopy. Canopying gaar meget simpelt ud paa, at man skal koere paa nogle lange svaevebaner. Vi havde allerede proevet det en gang foer (i Baños), men denne gang havde jeg mit kamera med!
De havde 13 baner, med en samlet laengde paa 3.650 meter! Denne gang var vi ikke delt op to grupper, men var alle sammen i en. De var super hurtige til at faa sendt os af sted paa linerne, saa vi fik slet ikke mulighed for at komme til at kede os. Vi var gennem de 13 baner paa ca to timer.

Samme sted, som vi havde lavet canopy, var der ogsaa mulighed for at lave et swingjump. Her var der nogle stykker fra gruppen der hoppede, og jeg fik taget nogle gode videoer, jeg vil forsoege at faa uploadet til picasa naar jeg finder et sted med hurtigt internet.

Efter middag, tog vi naesten alle sammen ud til en lille sommerfuglepark i naerheden. Her fik vi en lille runvisning, og derefter brugte vi en masse tid paa at faa taget nogle gode billeder.

Senere i aften skal jeg til froe-koncert - det bliver spaendende at se hvad det er! (opdateres senere)

At vaere til froekoncert var lidt specielt. Ogsaa fordi, hvad kan man forvente naar man tilmelder sig saadan noget? Vi legede lidt med idéen om et show med syngende froeer og bas froeer!
Det viste sig, at det vi skulle hoere var de mange forskellige hoeje lyde, froerne lavede om aftenen.. Til det fik vi et lille glas roedvin. Det var lidt specielt, og vi taenkte lidt "var det det?". Lidt efter kom der en fyr paa 29 fra USA, der skulle vaere vores guide. Vi fik en super god runvisning i skoven, hvor han viste og fortalte en masse om de forskellige froeer, men ogsaa om andre dyr, og planterne.
Da turen var slut, spurgte han om der var nogle der ville med paa en se fugle tur, kl 6 om morgenen dagen efter. Det var vi 3 der sagde ja til (Mathias, Simon og mig).

Dykning og surfing!

Det er desværre lidt tid siden at jeg sidst har fået opdateret bloggen, saa vi har lavet en hel del siden sidst!

Den 28-10 tog vi fra Guayaquil til Montañita. Montañita er en dejlig lille fest-by der ligger så tæt på stranden og havet, som praktisk muligt. Her boede vi på et dejligt hotel. Hotellet havde en pool, vi brugte at øve os i, før vi tog ud i det åbne hav for at dykke.

Efter at vi havde bestaaet vores test's blev vi af vores instruktoer inviteret til BBQ om aftenen.

(Her skal lige skrives lidt mere engang..)

Den 03-11 tog vi til Canoa, som også er en lille fest-strand by. Der var sindsygt meget larm i den by! De startede de store højttalere på stranden lidt før middag, og så bankede bassen ellers løs til klokken ca 5 om morgenen (Og det var de samme 10 sange der kørte!). Samtidig kørte bilerne også rundt i byen med volumen på max, og hvis de ikke havde nogle højttalere, satte de bare bil-alarmen i gang.
Vi sov på et hotel der lå lige stranden.

Den 06-11 tog vi så til Mindo. Busturen fik vi at vide tog 5 timer, men den kom (som sædvanlig) til at tage 7 timer. Byen ligger i en skov der kaldes for "Cloud forest".

Ingapirca, Cuenca og Guayaquil

Den 23-10 tog vi med bus til byen Cuenca. Paa vejen gjorde vi et stop ved Ingapirca som er et inka ruinomraad fra slutningen af 1400-tallet. Vi fik en guidet runvisning paa stedet, af en guide, der ikke virkede specielt glad for hendes job. Vi fik taget nogle gode billeder paa stedet.

Efter ruinomraadet, koerte vi de sidste 2 timer til byen Cuenca. Byen var meget raen og paen, og havde en masse kirker. Vandrehjemmet vi tjekkede ind paa, var samtidig en cafe, og var rigtig hyggelig.
Foer aftensmaden gik alle os drenge en lille tur i byen. Vi moedte en Amerikaner, der laerte boern engensk, og snakkede en hel del med ham - vi fik vaendt hele verdens situationen!

Den 24-10 Kan jeg ikke lige PT huske hvad vi lavede - kommer senere :)

Men om aftenen forsoegte jeg at have nogle penge i en ATM ved "Banco del Austro". Jeg fik kviteringen, men ingen penge. Jeg kontaktede PBS, der sagde at det nemmeste ville vaere at loese problemet med den lokale bank.

Den 25-10 tog mig, Mathias og Asbjoern til en national park, for at hike. Jeg havde desvaerre glemt mit kamera (doh!).
Vi tog af sted om formiddagen, saa til at bringe til frokost, havde vi koebt to kyllige sandwich til os hver. Derfor var det en stor skuffelse, da vi efter at have hiket op af bjerget et stykke tid, aabnede vores frokostpakker, og det viste sig at "Sandwich - Chicken" var kyllinge-burger med pomfritter! Vi guffede hver en kylligeburger i os, og havde derefter ikke lyst til mere...
Vi fortsatte vores hike, og det lykkedes os at bestige et bjerg! Paa vej til toppen holdt vi mange pauser, da vi alle var lidt traette (og dovne). Vi gik en anden vej ned af bjerget igen. Den vej var lidt spaendende.

Vi havde hiket i ca 4 timer da vi kom tilbage til hvor taxaen havde sat os af. Vi havde desvaerre lidt boevl med at forklare taxa-firmaet hvor vi skulle hentes, saa vi stod et par timer i regnvejr, og blev lidt kolde. Til sidst kom vores guide heldigvis og "reddede" os.
Om aftenen var de fleste af os lige kort paa en bar og fik en oel.

Om morgenen havde jeg forresten taget med vores guide til banken. Vi snakkede med en mand, der sagde at der var lidt problemer med automaten, og at han kunne hjaelpe os dagen efter.

Den 26-10 tog vi fra Cuenca til Ecuadors stoerste by, Guayaquil (2,1 mio). Vi havde hver lagt 10$ ekstra til transport, saa vi kunne koere med privat bus. Turen tog ca 5 timer.
Til aftensmad blev vi enige om at bestille nogle store familiepizzaer, og derefter tog vi til et stort center, fordi vi troede vi kunne se fodbold der. Desvaerre viste de den ikke, saa vi fik en is, og tog i Biografen i stedet. Entre var ca 3$. Simon, Mohammed, Isabella og vores guide saa "Panorama Activity 3", og resten af os saa filmen "Bad Teacher".

Den 27-10 var vi hele dagen i Guayaquil. Der var aabnet et nyt kaempestort inkobscenter lige i naerheden af vores hostel, som mange fra gruppen besoegte.
Jeg var ogsaa ude paa lidt shopping, men det var begraenset hvad jeg fik koebt. Mathias derimod koebte en prof surfer t-shirt han kunne have paa, naar vi skulle surfe i Montanita.
Om aftenen bowlede vi, og spiste fastfood samtidig (burger med pomfritter). Vi forsoegte ogsaa at laere vores guide at bowle, men han blev ved med at "svinge" kuglen.

Hike op af verdens hoejeste bjerg!

Den 22-10 tog vi fra hotellet mod bjerget Chimborazo. Og nej, det er ikke verdens hoejeste bjerg, men hvis der maales fra centrum af jordkloden, er toppen af bjerget det punkt paa jorden, der er laengst vaek.

Vi hoppede paa en bus, og skulle koere i ca 2 timer. Paa vejen, gjorde vi flere stop, vi saa bl.a. Ecuador's aeldste kirke, og vi stoppede ogsaa for at faa taget nogle gode billeder:

Vi blev koert med bus til ca 4800m hoejde, og skulle derefter gaa til 5000.
Selvom det kun var et ret kort stykke vi skulle gaa, var det stadig helt vildt haardt, paa grund af hoejden.

Da vi naaede maalet, var vi alle ret udmattede:

Om aftenen, var der lidt film-hygge paa hotellet.

Se flere billeder paa: https://picasaweb.google.com/104191214226740306100/AdventurerejseDel2?authuser=0&feat=directlink

Parasitter og salmonella

Den 20-10 Var en fridag. Nogle fra gruppen tog ud for at klatre i bjergene og andre gik en tur til korset paa toppen af et lille bjerg.
Jeg tog til laegen - mest for sjov - fordi jeg gerne ville kunne sige, at jeg havde skidt i en kop i Ecuador. Efter en time fik jeg resultatet, og det viste sig, at jeg ogsaa havde en parasit, og en minimal del salmonella. Saa jeg fik lidt medicin jeg skulle tage mod parasitten, jeg heldigvis kun skulle tage i to dage - det gav en bitter metalsmag i munden.
Eftermiddag/aften havde vores guide arrangeret en BBQ hvor vi spiste rigtig godt. Det var super hyggeligt, da alle de forskellige guider vi havde haft i Baños ogsaa var med.

Den 21-10 tog naesten alle dem der endnu ikke var blevet tjekket til laegen for at sikre sig at de ikke fejlede noget. De fejlede alle sammen noget. Personen der paa papiret saa ud til at have det vaerst, havde 3 forskellige typer parasitter, og oven i det, salmonella. Men han har det heldigvis kun meget lidt daarligt.

Efter laegetjek og medicin-shopping, tog vi med privat bus til byen Guamote. Vi koerte i ca 2,5 time, foer vi var fremme. Hotellet er hyggeligt, og vi er delt op i 3 rum. Det ene "rum", er hele 2. etage, hvor 14 sover, og paa 1. etage har vi to 3-personers vaerelser. Jeg bor paa vaerelse med Mathias og Sara.

Adventure i Baños!

Den 14-10 tog vi med offentlig transport til fra Tena til adventure-byen Baños. Vi er tjekket ind paa et dejligt hotel, der ogsaa har pool, tre computere og wifi. Samme dag som vi ankom, var vi fire drenge om at leje et par boogiebiler/gocarts. Vi fandt en vej, der foerte op af et bjerg, og begyndte vores lille udflugt. Detsvaerre viste det sig at koeretoejerne vi havde lejet, var super daarlige til at koere op af bjerget, men de var heldigvis meget sjovere at bruge dem til at koere ned af bjerget igen.
Da vi havde koert op i lidt over en time, drejede vi ind af en lille vej, og endte tilfaeldigvis i en dames have. Hun sagde at vi skulle betale 1$ pr. person, og saa fik vi en lille rundvisning.
Foerst blev vi taget til et lille hus med en hel masse marsvin, der sikkert engang naar de blev store nok, skulle serveres paa en tallerken. Derefter viste hun os et par lamaer hun havde staaende, som vi klappede lidt, og tog nogle billeder af/med.
Turen ned af bjerget, gik som sagt meget lettere, og med fuld fart.


Den 15-10 stod dagen paa riverrafting! Vi tog af sted efter morgenmaden, og blev koert til en flod i naerheden af Baños. Her fik vi igen sikkerhedsinstruktioner for hvordan man skulle forholde sig i forskellige situationer i vandet og i baaden. Herefter blev vi laesset i fire baade og saa var vi ellers klar til at blive kastet rundt af boelgerne.
Vi riverraftede i lidt over en time, men det var meget intenst, og der var ikke saa meget tid til bare at slappe af. Paa et tidspunkt mens vi er paa vej i gennem nogle ret vilde boelger, falder Mathilde ud af baaden, og bliver derefter kastet rundt af vandet, mens vi i baaden bliver noedt til at fortsaette lidt endnu, da vandet slet ikke er roligt. Hun bliver samlet op af en anden baad, og slog sig heldvis slet ikke.
I denne riverraft-omgang vaendte baaden jeg var i heldigvis ikke rundt paa hovedet, men nogle af de andre baade gjorde.


Den 16-10 skulle vi lave noget kaldet "canyoning". Vi blev koert lidt op af et bjerg, og skulle gaa det sidste stykke, til en lille flod, som vi skulle transportere os ned af. Maaden vi skulle goere det paa, var ved at rapelle ned af 5 vandfald, hvoraf det stoerste var 35 m.
Foerst havde vi faaet lidt sikkerhedsinstruktioner, og det var heldigvis ret simpelt. Naar vi skulle ned af et vandfald, skulle vi saette snoren fast i vores sele, og holde ved snoren med hoejre haand, for at bremse skulle vi hive i den, og for at komme ned af, skulle vi give lidt slip med haanden.
Det var lidt vildt, at skulle laene sig bagud, og saa gaa med kroppen vandret ned af det lodrette vandfald.

Om eftermiddagen havde vi mulighed for at springe ud fra en bro, og lave et "swingjump"/"pendulum jump". Broen hedder "San Francisco", og giver mulighed for at falde frit i ca 30 m, foer snoren tager fat, og svinget begynder.
Vores guide, Henry, var den foerste der hoppede, og derefter hoppede Simon, Christian (noegen!), Mohammed, Mathias og Isabella i naevente raekkefoelge.


Den 17-10 skulle vi koere paa de nok laengste svaevebaner jeg nogensinde har proevet, i en aktivitet der hedder "canoping".
Vi blev koert til et sted, hvor der var spaendt staalwire kabler op mellem forskellige bjergsider, som vi skulle haegte os paa, en efter en. Til farmaalet, havde vi en sele om livet, et hjul til at haegte os paa staalwirene, og en sikkerhedsline.
Den laengste af svaevebanerne var 550 m og den korteste 150 m. Vi skulle proeve 6, og svaevede bl.a. over dybe kloefter og forbi vandfald.


Den 18-10 brugte vi formiddagen paa at faa undervisning i spansk paa hotellet. Efter middag lejede Mohammed, Mathias og mig nogle 4 hjulede crossere i et par timer, og koerte ud til nogle vandfald, og lidt op i bjergene. Da vi naesten ikke havde mere tid tilbage, gik crosseren jeg koerte paa i stykker. Tandhjulet paa den bagerste akse var gaaet loes, og kaeden ogsaa. Heldigvis var vi koert op, saa jeg kunne trille hele vejen tilbage til stedet vi havde lejet dem. Jeg skulle ikke betale for skaden.


Den 19-10 tog hele gruppen paa mountainbiketur. Vi koerte ca 17 km vaek fra Baños, men det gik ned af bakke naesten hele vejen. Cyklerne blev saa transporteret tilbage, saa det var lidt en luksustur.
Stedet vi havde cyklet til, var taet paa et stort vandfald. Vi gik i 30 minutter for at komme dertil, og det var et ret imponerende vandfald!

Vores guide, og et par piger fra gruppen havde vaeret hos laegen for at blive tjekket for parasitter og sygdomme. For at blive tjekket, fik de taget en blodproeve og en affoeringsproeve. Det viste sig at en af pigerne havde salmonella, og vores guide Henry havde baade en parasit, og salmonella, saa de tog til laegen for at faa recept paa noget medicin.



Jeg har lavet et nyt album, da det andet blev fyldt op.
Adventurerejse del 2:

Adventurerejse del 2

Kommet til amazonas junglen!

Vi havde faaet at vide, at vi skulle med bus klokken 9:00 om morgenen fra Puerto Quito til Tena (via Quito). Busturen skulle tage ca 8 timer.
Desvaerre faar vi om morgenen at vide, at bussen er gaaet i stykker, og bliver tre timer forsinket. Der blev saa bestilt to smaa busser fra en by i naerheden, der koerte os mod Quito. Den ene af busserne overopheder paa vejen, saa vi bliver noedt til at goere nogle stop. Inden vi naar Quito moeder vi saa den bus vi skulle have koert med, og vi gaar alle ombord paa den. Vi bliver koert til hotellet "Establo de Thomas" nogle kilometer uden for Tena. Det var foerst sent om aftenen vi var fremme.

Naeste morgen kunne vi rigtig faa set hotellet, og stedet vi var kommet til. Vi boede inde i Amazonas junglen, og paa hotellet saa vi flere forskellige farverige fugle, og ogsaa en abe.
Vi var en lille gruppe paa nogle drenge (Mathias, Asbjoern, Mohammed og mig) der besluttede os for at bruge den foerste dag (en fridag) paa at gaa lidt rundt i junglen.
Vi gik op af en lille grusvej, men vi taenkte at det var der ikke adventure nok over, saa vi kravlede igennem et piktraadshegn og stod nu i taetbevokset jungle. Vi kunne ane nogle stier, hvor det virkede som om, at der havde vaeret folk foer os, saa dem fulgte vi. Vi endte ved en ca 5 m bred flod. Vandet var helt rent og klart, og floden var ikke specielt dyb, saa vi kunne gaa paa stenene.
Paa vej op af floden saa vi nogle forskellige insekter, og nogle meget store edderkopper! Det lykkedes os ogsaa at finde nogle steder, hvor det var dybt nok til at bade, og et sted, hvor vi kunne hoppe op fra en klippe  og falde 2-3 meter. Vi var foerst hjemme igen til aftensmad.

Efter 2. nat paa hotellet skulle vi ifoelge programmet paa jungle vandring. Det viste sig desvaerre at vaere ca den tur jeg allerede havde taget, men denne gang havde vi en guide med der kunne fortaelle en masse, saa det var spaendende nok.

Efter 3. nat paa hotellet skulle vi riverrafte! Vi hoppede om morgenen paa en bus, og blev koert til en flod, hvor vi ogsaa fik en masse sikkerhedsinstruktioner.
At riverrafter var super fedt! At skulle sisse der paa kanten af gummebaaden og holde fast sammen med 6 andre og en guide, og holde fast naar baaden saa let som ingen ting blev kastet rundt af flodens stroemme og hvirvler var virkelig en oplevelse!
Vi var delt op i tre baade, og det "lykkedes" vist os alle at kaendre, og vi blev ogsaa ret gode til at faa hevet folk op i baaden igen.

Efter 4. nat tog vi nogle taxier til et sted, hvor vi skulle gaa rundt i nogle store grotter/huler under jorden. Vi saa nogle store insekter, og massere af flagermus.
Vi blev ogsaa udfordret lidt mentalt, da vi kunne vaelge at skulle kravle igennem en lille tunnel med vand i. Der var kun lige plads til en voken mands krop i den lille gang, hvor der ogsaa floed lidt vand. Skiftevis en efter en,  gled vi med foederne foerst og liggende paa ryggen, med vandet ind i den ca 2 m lange gang, hvor der kun lige var plads nok til at have ansigtet over vandet. Det var super fedt, og saa vidt jeg lige husker, kom alle fra gruppen igennem.
Efter vores tur i grotterne skulle vi laerre at sejle en kajak. Saa vi fik kaendret en hel masse, og nogle faa (Simon og Christian) laerte ogsaa at kunne dreje hele vejen rundt i kajakken.

Se billeder paa https://picasaweb.google.com/104191214226740306100/AdventureRejse?authuser=0&feat=directlink

Lave chokolade til at spise og brug i chokolade-krig

Efter 3. nat paa hotellet i junglen, havde vi spansk undervisning til klokken 16:00 hvorefter vi lavede chokolade fra kakao-boenner.
Kakao-boennerne kom fra nogle lidt store frugte, og smagte, uden at vaere behandlet ikke ret godt.

Boennerne blev stegt, smuttet (ligesom med mandler) og mast i stykker af en lille haanddrevet maskine. Herefter var der 100% ren flydende chokolade!

Den koncentrerede chokolade kom saa igen over varmen, og blev blandet med maelk og sukker. Sammen med nogle forskellige frugter, smagte det super godt!

Efter vi havde spist vores potion med det hjemmelavede chokolade og frugt, var der stadig lidt chokolade i overskud vi fik lidt sjov ud af:

Om aftenen tog vi i byen til karaoke-festival.


Efter 4. nat paa hotellet, havde vi spansk om formiddagen, og efter middag lavede vi smykker!

Vi lavede ringe ud af nogle smaa kokusnoeds lignende noedder.

Efter 5. overnatning paa hotellet hikede vi om formiddagen 1,5 time ud til en stor sten, i floden "Rio del blanco".
Vandet omkring stenen var ret grumset, og bunden var bloed og klisteret, saa det var ikke super godt at bade der. Det lykkedes vores guide, og Mathias at kravle op paa stenen i floden.

Bo i junglen, og spise termitter

Efter at have sovet en nat i Quito, tog vi med bus mod byen "Puerto Quito" i ca 3,5 time. Vi tjekkede ind paa et hotel lidt uden for byen.
Hotellet ligger midt ude i junglen, og vi bor i nogle smaa ikke-isolerede hytter, saa man kan hoere al larmen om natten. Jeg bor paa vaerelse med Muhammed, og i samme hytte bor ogsaa Ida, Katinka og Kirsten.

Her er enormt mange myg, saa vi bruger jaevenligt antimytte sprays. Det er desvaerre alligevel lykkedes mig at faa mindst 50 myggestik.

Efter 1. nat paa hotellet, hoppede vi paa ladet af en truck, og blev koert til et andet sted i junglen. Her gik vi i saa i 45 minutter, paa en lille sti, og kom frem til et vandfald.
Det var muligt at hoppe ud fra vandfaldet som var 7-8 meter. De fleste fra gruppen valgte at tage springet. Sissel havde foedselsdag, og efter lang tids overtalelse valgte hun til sidste at hoppe i.

Paa vej tilbage til trucken fandt vi et stort pansret tusindben. Det skulle Mathias da lige proeve at holde med munden:

Da vi kom tilbage fra vandfaldet brugte vi eftermiddagen paa at have spansk undervisning.

Efter 2. nat paa hotellet tog vi til en frugt-plangage, hvor en aeldre herre viste os rundt i hans skov. Vi smagte mange forskellige sjove frugter (specielt bananer).
Han havde ogsaa et trae med et termitbo. Han mente at termitterne var spiselige, og smagte af gulleroedder. Saa det blev vi jo noedt til at proeve, og overraskende nok, havde han ret.

Jeg har besteget et bjerg!

Til morgenmad, fik vi ikke en posion der var stor nok til at faa os til at taenke: "Nu kan jeg gaa i 6 timer op og ned af bjerg". I bussen paa vej til bjerget/vulkanen Pasochoa gjorde vi heldigvis et stop, hvor vi kunne faa koebt lidt proviant (slik, vand og lidt frugt). 

Vi startede vores hike i ca 3.400 meters hoejde, og gik derefter op til 4.200m. De foerste 45 minutter gik fint, men derefter begyndte det at blive ret haardt. Paa vej til toppen, holdt vi heldigvis nogle pauser, hvor vi lige kunne faa pusten og drikke lidt vand (og jeg havde fyldt lommerne med sukkerholdigt slik!).

Da vi endelig naaede maalet, var jeg helt udmattet, men samtidig var vi alle i super godt humoer, for nu havde vi naaet toppen! Der spiste vi vores medbragte frokost, og tog en masse billeder.

Turen ned tog meget kortere tid, og vi fik snakket og diskuteret en hel masse (for nu havde vi lidt overskud, modsat paa vej op). Det tog os samlet 4 timer, og 17 minutter, at komme fra bussen til toppen, og tilbage igen.

Efter vores sucessfulde hike, satte vi kursen mod Quito. De fleste af os sov i bussen, selvom det at koere bus i Ecuador, kan foeles lidt som en rutchebanetur.

Beskrivelsen af dagen, fra vores program:

"After early breakfast you travel to Pasochoa. This extinct volcano (4.199 meters) is one of the best places to see the famous Andean Condor. The climb offers super views to the mighty Cotopaxi and surrounding volcanoes, and inside the crater you can see the last remnants of primary Andean forest. The hike takes approximately 3-5 hours. The weather can be very unpredictable here so bring warm clothes!"

Afslapning, fodbold og ridning

Dagen var en afslapningsdag, inden den lange 6 timers hike dagen efter. Til morgenmad fik vi en laekker pandekage foldet sammen om noget frugt.
Den foerste af de tre grupper, tog afsted paa hesteryg lige efter morgenmaden. Resten af os blev tilbage paa hotellet, hvor vi blev udfordret til en fodboldkamp, mod vores to guider, kokken, receptions-fyren og en anden der arbejde paa hotellet.
Fodboldbanen, var i den ene side af heste-folden, saa banen var fuld af lort! Sjovt var det alligevel, og vi bankede dem 6-4. Derefter ville de have en rematch, og vi aftalte at taberne gav oel til det vindende hold. Vi tabte 0-3.
Derefter skulle jeg paa hesteryg for 2. gang. Jeg fik den lidt vilde hest, men da jeg placerede mine lidt over 100 kg paa den, var den nu meget rolig. Denne gang var jeg lidt mere tryg ved situationen, og det var en meget god oplevelse. Paa vejen hjem, skiftede vejret desvaerre til en tordenbyge, saa jeg blev lidt vaad. Hestene var helditvis helt kolde over for lyn og torden. Daa vi kom tilbage spiste vi nogle sandwich til frokost, og 3. gruppe tog af sted paa hesteryg.
Mathias har det forresten ret godt, og han var ogsaa med til at ride.

Beskrivelsen af dagen, fra vores program:
"From the hosteria you will go horseback riding for four hours in the beautiful environment of the NationalPark Cotopaxi."

Hike op af Cotopaxi (en af verdens hoejeste aktive vulkaner)

Vi spiste morgenmad omkring klokken syv om morgenen, og drog derefter mod en af verdens hoejeste aktive vulkaner, Cotopaxi. Det tog omkring 2,5 time at komme dertil. Undervejs gjorde vi et stop, hvor jeg koebte et par handsker til 1,5$.
Vi startede vores hike i 4.500 meter over havet, og gik derefter op til 4.850 m. Selvom 350 meter ikke lyder af meget, tog os 22-40 minutter. I den hoejde er der ikke meget luft, og stien foeltes naesten lodret. Da vi var naaet frem holdt vi en lille pause i et hus, hvor vi fik en kop te, og derefter fortsatte vi op til en gletcher i 5.004 meters hoejde. Dette tog os overraskende kun 13-20 minutter.
Det var helt vildt haardt at hike op af de stejle skraaninger, men da vi var kommet til maalet (og havde faaet pusten igen) var det en super fed foelelse!

Vi gik ned af bjerget igen til 4.500 meter (15-27 minutter), hvor der holdt 20 mountainbikes og ventede paa os. Vi fik en hurtig sikkerhedsanvisning, og derefter gik det ellers bare stejlt ned af bakke paa meget ujaevne veje. Mig og Mathias var i front sammen med vores guide, Henry, og vi gav den virkelig gas paa vej ned.
Undervejs styrtede Mathias detsvaerre, da fordaekket paa hans mountainbike faldt af! Han har faaet nogle lidt grumme skraemmer, men har ikke braekket eller forstuet noget. Han er nok klar i morgen igen.


Beskrivelsen af dagen, fra vores program:

"Time to get your warm clothes ready. Today you’ll have the highest and coldest journey of your trip! Today you are going to visit Ecuador’s famous volcano, the Cotopaxi (5’897 meters). Walk up from about 4500 meters to 4800 meters (about 1 hour), which is as high as the top of Mont Blanc!! Back down at 4500meters we’ll catch mountainbikes and drive all the way down the mountain to the lake where we have a rest and a snack."

Vores foerste hike!

Om morgenen blev vi hentet i Quito, og koert til hotellet "Papagayo". Hotellet er super laekkert, og er nok det mest luksurioese vi har boet paa ind til videre. Hotellet har rent drikkevand i hanerne, et godt koekken der laver god mad og en jacusi. Jeg bor paa et vaerelse med Mathias, Katinka og Ida, og vi har eget badevaerelse!

Efter at vi lige havde smidt vores tasker paa hotellet, fortsatte vi i samme bus, og koerte langt op i bjergene. Her var vi paa besoeg hos en familie der levede uden stroem i et lille hus. Huset havde kun et rum, hvor alle fire sov, sammen med 10-100 marsvin.

Vi sagde farvel, og drog videre mod den aktive vulkan vi skulle gaa ned og op af. Vi blev koert til kanten af krateret, og brugte ca 20 minutter paa at komme ned til vandoverfladen i vulkankrateret.
Nogle faa valgte at hoppe i det kolde vulkankrater-vand, foer vi igen skulle gaa op til parkeringspladsen. Det var vildt haardt at gaa op igen, men da vi endelig naaede toppen igen, var det en fed foelelse. Det tog os mellem 1,5 time og 2,5 time at komme op igen!

Bussen koerte os tilbage igen, og vi fik en stor burger til aftensmad paa hotellet.

Bade i varme kilder

Vi tilbragte det meste af dagen med at besoege nogle varme kilder. Om morgenen steg vi paa bussen i Quito, og koerte derefter i ca 2 timer og 30 minutter, for at komme til en bjergside i ca 3800m hoejde. Undervejs gjorde vi et stop paa en hoejderyg, hvor vi havde mulighed for at tage nogle billeder. Mathias hoppede/gled desvaerre i muderet, og forstuede foden.

Da vi var kommet frem, noed vi en udemaerket frokost, hvorefter vi brugte to timer i det laekre udendoers kurbad.

Stedet var delt op i flere forskellige bassinger med forskellige temperaturer. Nogle meget kolde, og andre meget varme!

Der loeb en lidt stor flod med smeltevand lige forbi et af de varme bassinger. Vores guide lokkede de fleste af os, i det kolde vand fra floden.
(Billeder kommer senere, naar jeg har fundet en computer med hurtigt internet)

At leve i et med naturen

Nu er jeg blevet klippet, det kunne Sara Nyholm lige klare med en trimmer. Foerst gik jeg egentlig til en frisoer, der sagde at hun havde tid lige om lidt, men efter at hun havde klippet tre personer i traek, valgte jeg at forsoege at finde en trimmer i stedet. Det lykkedes mig at finde en i et supermarked til 10$, som Sara klippede mig med.


Den 26. tog vi ud til nogle landbrug drevet af indfoete. Vi blev delt op i grupper paa ca 3 ved hver lokal familie. Hos familien skulle vi saa hjaelpe til med nogle daglige aktiviteter. Vi blev smidt paa ladet af en truck, og koert ud til familierne.

Jeg boede med Sara og Muhammed, og vi hjaelp bl.a. med til at flytte kvier de havde i snor, pille aerter vi fik at spise om aftenen og rydde hele deres sti til huset for ukrudt der skulle koeres med trilleboerer langt vaek! Det var lidt haardt, men ogsaa meget spaendende.

Paa gaarden havde de tre store hunde, otte hundehvalpe, en kat, en gris, nogle koer og mange marsvin. Selvom Muhammed er meget allergisk over for alt med haar, kunne han ikke staa for de smaa hundehvalpe.

Mig og Mohammed blev bidt/stukket af ret mange insekter, saa vi fik at vide af vores "mor" at vi skulle gnide os ind i citronsaft. Det gjorde vi saa, og jeg tror nok det virkede.
Se flere billeder paa: https://picasaweb.google.com/104191214226740306100/AdventureRejse?authuser=0&feat=directlink

At kickstarte som rytter

Jeg har nu redet paa en hest for foerste gang i mit liv. Det var lidt af en oplevelse!
Stedet hvor vi skulle ride havde ikke mere end 8 heste, saa vi blev delt op i nogle grupper. Jeg valgte at vaere i den foerste gruppe, da det for mig bare var noget der skulle overstaaes. Jeg var aldrig kommet op paa en hest, hvis nogle andre var kommet hjem, og sagt at deres hest havde smidt dem af, eller at noget andet var gaaet galt!

Vi blev bare kastet ud i det, uden ret meget instruktion. Faktisk ingen instruktion. Jeg valgte at bede om at faa en hjelm, da jeg ikke er saa specielt tryg ved heste.

Jeg kom op paa en af hestene, og saa gik det der ud af. I gruppen havde vi en guide paa hest baade forest og bagerst. Detsvaerre kunne de ikke snakke engelsk. Hestene var heldigvis meget rolige, men samtidig lidt staedige. Hestene kunne selv ruten, saa vi skulle faktisk ikke selv styre dem.

Da vi havde redet lidt, satte alle vores heste pludselig i trav, hvilket medfoerte at jeg hoppede op og ned. Paa et tidspunkt var jeg klar til at tage paa hospital, og faa undersoegt, om jeg stadig fungerede som mand.

Den foerste del af rideturen var lidt en kamp for mig, men jeg fik lige saa stille bedre styr paa, at sidde ordentligt paa hesten. Midtvejs havde vi en pause, hvor vi lige kunne straekke benene og faa lidt vand.

Paa turen tilbage havde jeg lidt overskud til at nyde den flotte natur vi red rundt i. Vi red i andesbjergene paa skiftevis nogle smaa stier, og nogle jordveje. Paa et tidspunkt kom der fire goende hunde loebende ned fra en skrant, og loeb rundt om min hest. Heldigvs var den bare totalt kold, og gik bare videre.

Nogle i gruppen proevede ogsaa galop, men jeg var saadan set glad nok for at min hest var for doven.

Start paa adventure!

Nu er den rigtige adveture gaaet i gang! Efter vores foerste overnatning i Otavalo havde vi en fridag. Vores guide spurgte om vi ville med til et vandfald, og det sagde vi alle ja til (heldigvis for det!).

Jeg havde forventet et ikke-lodret vandfald, hvor der var noget varmt vand vi kunne hyggebade lidt i, ved foden. Saadan var det slet ikke!
Vi gik ca 40 minutter for at komme til vandfaldet, der var 30 m lodret fald.

Vi gik af nogle trapper op til til toppen af vandfaldet, hvor der var et mindre 5 m fald. Her kravlede vi gennem en lille gang i bjerget (ca 10m) og kom om til det lille vandfald.

Her kunne vi gaa ind bag vandfaldet, og staa der. Efter vores lille oevelse med det lille vandfald, skulle vi til det store. Her fik jeg detsvaerre ikke taget nogle billeder, da stroemmen var for staerk, og der var meget fugtig vind. Ved det store vandfald, var vandet lidt dybere, men der var ogsaa saa meget larm, at vi skulle raabe til hinanden. Jeg var ogsaa inde bag det helt store vandfald og staa. Det var lidt noget boevl, da vandet slog ret haardt.

 

Om aftenen holdt vi foedselsdag for Muhammed der blev 20. Det blev fejret paa rigtig ecuadoriansk maner, hvor han bl.a. fik en kage han skulle tage en bid af, hvorefter vores guide skubbede hans hoved helt ned i kagen! Efter det skulle han "spankes" af os alle. Vi skiftede til at slaa ham i roeven med et baelte, og sige noget i stil med "Because you're such a nice guy!".

Efter aftensmaden og foedselsdags-ritualet, tog vi i byen paa en hyggelig bar, hvor der kom et band og spillede noget ecuadoriansk musk.

Suppe med popcorn!

I gaar aftes sagde vi farvel til vores vaertsfamilier, og drog mod Otavalo. Det tog ca tre timer, med offentlig bus. Her skal vi bl.a. ride, bade i kolde kilder og bo hos en "indianer" vaertsfamilie.

Vi er tjekket ind paa et super fedt hotel, der har lidt natur/jungle tema.

Til aftensmad, tog vores guide os paa restaurent, hvor vi til forret fik suppe med popcorn!

I morges var vi tideligt oppe (05:30), for at tage paa et marked, hvor der blev handlet levende dyr i massevis! En hel masse mennesker var samlet paa en stor plads, hvor de havde grise med i snor, hoens i bure, koeer og bure fyldt med marsvin (selvfoelgelig til at blive slagtet og senere spiset).

Efter markedet, tog vi tilbage til hotellet, hvor vi fik pandekage og frugt til morgenmad. Da vi havde spist, besoegte vi et andet marked i byen, hvor der ikke blev solgt dyr, men alt muligt andet.

Her fik jeg ogsaa en drik, jeg tror er en helse-drik. Der indenholdt bl.a. alovera saft, honning, og en hel masse forskellige natursafte i. Den var lidt tyk, og smagte ikke saadan super godt.

En billig madforgiftning

Aftenen har vi brugt paa mad. I gruppen skulle vi proeve at lave "enchilada", som er noget dej, med ost inden i. De bruger det til forret her.

Mens nogle fra gruppen, stod for at friturestege enchiladaerne paa en pande, tog mig, Mohammed, Christian og Mathias paa en kebab-bar, for at faa en gang kylling kebab. Det var ikke det mest hygiejniske sted, saa vi jokede lidt med, at det var for at faa lidt "action" eller "adventure" i gang, at vi gik efter at faa en madforgiftning...

Jeg skal til at hjem til min vaertsfamilie nu, og haaber selvfoelgelig ikke, at jeg vaagner op med madforgiftning, eller en parasit i maven.

Enchiladaerne vi havde lavet i gruppen, var forresten rigtig gode!